Påskeferien er ovre. Den sluttede med en træning hos Odenses tumblinghold. Dagen efter opvisning i Horsens, efterfulgt af en dag med ømhed og opvisning i Holstebro. En dag fri før opvisning i Kolding, hvor jeg på ingen måde var tilfreds med mine to sidste banespring. Heldigvis havde vi efter opvisningen to hele dages fri og mulighed for at tage til Gymnastikfesten i Silkeborg. Den startede med et brag af en busfest på vejen. Øl, bare maver og fælles playliste, hvor alle bidrog med en sang.
To dage fri i Kolding. Film, slik, kaffe og minimal fysisk træning. En halv time blev det til den ene dag.
Opvisning i Næstved, ruller 3 ud af 4 trampolinspring. Jeg har aldrig været mere arrig efter et indslag, og det på trods af at tilløbet havde buler og kun halvt belyst. I vores parserie kikser det store løft og banespring kunne have været bedre. Lorte opvisning men glimrende dag med sol, shorts og fantastiske mennesker.
I Roskilde sidder min farfar på tribunerne. Han trækker sammen med sine to venner godt op i hallen gennemsnitsalder. Min moster, hendes mand og deres to børn kigger også forbi, de er meget fascinerede af hvor mange gange, vi når at skifte tøj undervejs i showet.
Gigantium i Aalborg er stor. Vores gulv og tribuner fylder kun lidt over halvdelen af hallens gulv. Alligevel er her plads til 3900 publikum. Hallen summer og nervøsiteten kan mærkes i kroppen. Den har ellers være væk siden Odense. Vi har trukket Sofus fra verdenshold nr. 6 med i dag. Foregående opvisning i Roskilde var præget af manglende drenge på gulvet. Sofus er derfor med som reservespringer, så publikum ikke føler sig snyd. De fleste drenge er dog på gulvet i dag og opvisningen går rigtig fint.
Århus overgår al forventning. 3500 mennesker sidder på tribunerne og holdet laver sin hidtil bedste opvisning. Ingen fald i trampolin overhovedet og kun to på måtte. Det må være holdets rekord. Efter opvisningen er vi lang tid om at pakke udstyr sammen. 3/2 af holdet har familie eller venner at snakke med. Et par stykker af dem, der ikke har nogen at snakke med, brokker sig over at de slæber for meget, og at vi skal blive bedre i fremtiden. Det er ikke noget problem, der kommer ikke flere Århus.
Tilskuerne i Vojens måtte desværre trækkes med en mindre god lyssætning i hallen end normalt. Ikke fordi der var lavt til loftet eller pga. manglende udstyr. Først ville halmændene ikke slukke lyset i hallen da publikum jo så ikke ville kunne se noget. Havde de glemt alt lyset vi selv sætter op til showet? Da de var blevet overbevidst om at lyset i hallen godt kunne slukkes alligevel, var den eneste halmand med kendskab til afbrydernes placering desværre på ferie og uden for rækkevidde. Lyset i hallen forblev tændt rundt i kanten. Om det præcis er sådan det hele fandt sted, ved jeg ikke med sikkerhed, men det var sådan jeg opfattede det. Vojens var også dagen hvor opvisningen foregik på speedmåtter i en isarena.
Om to timer ankommer bussen og vi er atter på farten. Denne gang ned gennem Europa.



