Lidt mere fra Danmarksturen

Påskeferien er ovre. Den sluttede med en træning hos Odenses tumblinghold. Dagen efter opvisning i Horsens, efterfulgt af en dag med ømhed og opvisning i Holstebro. En dag fri før opvisning i Kolding, hvor jeg på ingen måde var tilfreds med mine to sidste banespring. Heldigvis havde vi efter opvisningen to hele dages fri og mulighed for at tage til Gymnastikfesten i Silkeborg. Den startede med et brag af en busfest på vejen. Øl, bare maver og fælles playliste, hvor alle bidrog med en sang.

To dage fri i Kolding. Film, slik, kaffe og minimal fysisk træning. En halv time blev det til den ene dag.

Opvisning i Næstved, ruller 3 ud af 4 trampolinspring. Jeg har aldrig været mere arrig efter et indslag, og det på trods af at tilløbet havde buler og kun halvt belyst. I vores parserie kikser det store løft og banespring kunne have været bedre. Lorte opvisning men glimrende dag med sol, shorts og fantastiske mennesker.

I Roskilde sidder min farfar på tribunerne. Han trækker sammen med sine to venner godt op i hallen gennemsnitsalder. Min moster, hendes mand og deres to børn kigger også forbi, de er meget fascinerede af hvor mange gange, vi når at skifte tøj undervejs i showet.

Gigantium i Aalborg er stor. Vores gulv og tribuner fylder kun lidt over halvdelen af hallens gulv. Alligevel er her plads til 3900 publikum. Hallen summer og nervøsiteten kan mærkes i kroppen. Den har ellers være væk siden Odense. Vi har trukket Sofus fra verdenshold nr. 6 med i dag. Foregående opvisning i Roskilde var præget af manglende drenge på gulvet. Sofus er derfor med som reservespringer, så publikum ikke føler sig snyd. De fleste drenge er dog på gulvet i dag og opvisningen går rigtig fint.

Århus overgår al forventning. 3500 mennesker sidder på tribunerne og holdet laver sin hidtil bedste opvisning. Ingen fald i trampolin overhovedet og kun to på måtte. Det må være holdets rekord. Efter opvisningen er vi lang tid om at pakke udstyr sammen. 3/2 af holdet har familie eller venner at snakke med. Et par stykker af dem, der ikke har nogen at snakke med, brokker sig over at de slæber for meget, og at vi skal blive bedre i fremtiden. Det er ikke noget problem, der kommer ikke flere Århus.

Tilskuerne i Vojens måtte desværre trækkes med en mindre god lyssætning i hallen end normalt. Ikke fordi der var lavt til loftet eller pga. manglende udstyr. Først ville halmændene ikke slukke lyset i hallen da publikum jo så ikke ville kunne se noget. Havde de glemt alt lyset vi selv sætter op til showet? Da de var blevet overbevidst om at lyset i hallen godt kunne slukkes alligevel, var den eneste halmand med kendskab til afbrydernes placering desværre på ferie og uden for rækkevidde. Lyset i hallen forblev tændt rundt i kanten. Om det præcis er sådan det hele fandt sted, ved jeg ikke med sikkerhed, men det var sådan jeg opfattede det. Vojens var også dagen hvor opvisningen foregik på speedmåtter i en isarena.

Om to timer ankommer bussen og vi er atter på farten. Denne gang ned gennem Europa.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Lidt ord på den kære Danmarksturne

Danmarksturne

Nervøsitet er kliche

Spændt er et bedre ord

Og psykisk betyder det mere end man tror

De skyhøje forventninger nok mest fra migselv

Blev bearbejdet og slået ihjel

Efter træning på Bjerre var vi klar til at gi den gas

Lys og lyd og det hele på plads

Hva så Danmark er i klar?

Billetsalget gav os et tydeligt svar

Fyldte haller alle steder vi kom

Ikke en eneste stol var tom

I starten lidt usikkerhed

Men efterhånden vi nerverne smed

Vi fik hurtigt mere rutine, udtryk og håndredskabssnilde

Publikum var vilde

Først sjællænderne, så fynboerne og så en masse jyder

Fik at se hvadpå Ndpt 8 byder

Flere shows har sat sine spor

Ålborg var overvældende og gigantisk stor

Holstebro, Århus og Varde var de lokale haller

Og der fik den selvfølgelig lidt ekstra rabalder

Repstævne med et kritisk publikum

Ku også i maven gi lidt trommerum

Ligesom premieren i DGI byen

Og de fine shows på Fyn

Men hvor har det været fedt at mærke

De danske gymnastiktraditioner så stærke

Respekt om faneindmarch og klapsalver på rette sted

Folk lader sig virkelig rive med

Det minder mig om hvorfor jeg er her

Og at jeg ska huske at nyde hvor heldig jeg er

Tak for fantastisk opbakning og talstærkt fremmøde

I har gjort øjnene våde og knæerne bløde

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Lidt spredt fra Danmarksturen

I aften er vigtig. I aften er det hjemmebane. Opvisning nummer fem på Danmarksturnéen er i Odense. Jeg har ikke tal på hvor mange jeg kender på tilskuerrækkerne. Familie, venner, studie- og gymnastikkammerater. Den skal have fuld gas. Det bliver samtidig den største opvisning i Danmark indtil nu. 2600 billetter er solgt.

Træning i Valsgaard nær Hobro. Det er fredag eftermiddag og Repstævne starter senere i aften. Jeg føler ikke jeg har behov for intensiv træning, så jeg leger blot med lidt skruer og et par dobbeltstrakt på banen før mine skinneben minder mig om løbeturen i går og styrketræningen tidligere i dag. Mikkel derimod har et stort ønske om at lave en trippelback til hård, så han kan få den med til opvisningen på søndag. Sker det, bliver han den første i Verdensholdets historie, der gør det.

Repstævneopvisningen går udmærket. Der er dog for mange fald i trampolinen. Det skyldes bl.a. at folk gearer op og laver lidt sværere spring end normalt, men også nervøsiteten spiller en rolle. Mikkel og Alex, der begge har nye spring med, vælter desværre. Havde de stået havde de lavet henholdsvis stævnets sværeste spring i både trampolin og på banen. Af gode ting kan nævnes pigernes boldserie, der kører uden tab for første gang. Konceptet spiller max og der er et enkelt tab i kølleserie men dog ikke i de store udvekslinger.

Så blev det påskeferie og jeg laver nul og en fis. En enkelt træning er det blevet til. Jeg må hellere finde løbeskoene frem i morgen. Det bliver en lang fredag med familien ;)

God påske

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Dagbog uge 13

28.marts mandag

Efter tre dages fri mødtes vi på forskellige opsamlingssteder rundt i lille Danmark. Forude ventede tre dages træning i Kämpinge, Sverige, hvor der skulle rettes diverse serier og en ekstra skrue skulle tilføjes på hvert spring.

Vi startede med fælles frokost, dernæst træning hele eftermiddagen, fri træning om aftenen og hjem i hytterne til lidt hygge og afslapning.

Godnat og sov godt.

29.marts tirsdag

Tidligt op og atter i arbejdstøjet, for en ny dag er i vente. ”Lige nu nyder vi vores fortjente formiddagspause, mens de svenske toner flyver afsted i højtalerne og svenden driver ned af 70 pensionister på blå yogamåtter J. Billeder bliver sorteret til Tina, som skulles bruges til det fabelagtige Danmarkssshow, som venter lige om hjørnet. Nye kostumer bliver krereeret til den omtalte funkserie, samtidig med at tasterne gløder på samtlige NDPT computere. Nogen for en lur, specielt Thomas der højlydt snorker Zzzzzzzzzz.”

Eftermiddagen stod på kølletricks, spring, vimpelsvip og nye overgange og aftenen blev afsluttet med masser at snoller og aftenhygge i hytterne, efter en lang arbejdsdag.

30.marts onsdag  

Den sidste træningsdag i Kämpinge, hvor alle serierne blev kørt igennem for sidste gang, inden aftenens opvisning skulle præsteres. 300 spændte svensker havde sat sigt til rette på de hårde trætribuner og ventede forventningsfuldt på 1½times show.

Efter et godt show med trætte gymnaster, skulle traileren atter pakkes og en velfortjent aftenskaffe indtages.

31.marts torsdag

Efter et lækkert morgenmåltid, hoppede vi i bussen og ventede snuden mod BGI. Her ventede 5 dages træning med lyd og lys og røg og damp.

Nordic, firmaet som styre lyd og lys på hele Danmarksturneen, med Flemming i spids, brugte vi hele eftermiddagen og aftenen på gennemgang af serier samt diverse lamper som skulle rettes til.

1.april fredag

Efter en lang og hård træning fra dagen før, fik alle lov til at sove længe og holde hele dagen fri. Der blev hygget til den helt store guldmedalje, såsom shopping, biograftur og afsluttede med en lækker trerettersmenu, på DGI’s regning, på en fin restaurant… Haha (APRILSNAR)

Dagen blev i virkeligheden brugt på afprøvning af serier, dragtskifte på tid, vente, vente og vente plus to gennemgang af hele showet.

2. april lørdag

Formiddagen stod på tøjvask, afslapning og lidt fysisk træning, inden aftenens generelprøve. De sidste rettelser blev gennemgået og de sidste lyskegler blev sat på plads, så showet blev tip top.

BGI’s elever og ansatte, samt NDPT forældre var inviteret til det fabelagtige “Connection” show, som gik over alt forventning. Performanceudvalget kunne knap nok fjerne colgatesmilet fra ansiget, for ikke at tale om de rødglødende hænder, som de havde fået af at klappe i vildskab efter showet.

Efter showet, blev vi inviteret af skolens forstander på en lækker forfriskning og vi kunne derefter gå trætte og veltilfredse i seng.

3.april søndag

Al lyd og lys blev pillet ned og kørt til DGI byen, i København, til premieren tirsdag d. 5.april kl.20. Imens blev de allersidste detaljer finpudset og det sidste energi blev brændt af, inden en velfortjent afslapningsaften.

NDPT 8 ser nu frem til 25 spændstige opvisninger i det danske land, hvor vi vil give publikum en ekstra verdensholdsoplevelse og ikke mindst for os selv

Ses der ude, Marlene Jakobsen & Anders Volmar

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kina – ikke helt som forventet

Vi var blevet advaret imod et kaotisk, usselt land, et virvar at biler, folk der tisser på gaden, smider affald hvor det passer dem og prutter og bøvser som de har lyst, men vi blev mødt af et Kina hvor der fra start var styr på tingene, programmet var klart og sightseeing var planlagt. Vi blev indkvarteret i store huse med Aye(hushjælp), driver, rugbrød og havregryn i skabet og flæstestej, eller lasagne på aftensmenuen. Så vi følte os hurtigt hjemme i de danske hjemme, og blev forkælet som var vi deres egne børn. Min reservemor havde f.eks. både arrangeret skrædderbesøg, manicure og massage i sengen inden sengetid, så jeg var bestemt i gode hænder.

Alting klapper i Kina, bortset fra import af redskaber. Det skabte selvfølgelig lidt forvirring og lidt problemer der skulle løses, men vi har været kreative og gennemrodet redskabsrum for gamle måtter, springbræt og håndbolde, og kunne så næsten gennemføre vores fulde program. Jeg havde alligevel ikke troet jeg skulle håndtere en håndbold som gymnast på verdensholdet, men det var ret sjovt og helt klart en af de oplevelser jeg vil huske. Så selvom det kunne have været nogle trælse dage med flere shows uden redskaber fik vi det bedste ud af det og grint af den lidt komiske situation.

Vi har dog også været ude at se det ”ægte” Kina, og det var noget af et kulturchok. Stofmarkeder med små stofbikse hvor sybordet kunne slås ud som seng, i små støvede kældergange med affald og skidt overalt. De lokale frugtmarkeder var en totaloplevelse hvor vi både fik lugt og syn for Kina fra sin værste side. I små portioner er det jo altid spændende, og vi var der ikke mere end 20 minutter, så havde vi set mere end rigeligt af halve fiskehoveder, kød der ikke lå på køl og frugter og grønsager der bugnede i kæmpe bunker. På trods af det var chokerende, var det fedt at få lidt af den ægte kinesiske kultur med i bagagen.

Kina var ikke helt som forventet, men bedre! Meget udbytterig både på kulturelle oplevelser, gymnastiske udfordringer og ikke mindst skræddersyede jakkesæt, kjoler, sportstøj, skitøj, briller, ure, sko, tasker og jeg kunne blive ved. Der er blevet shoppet som aldrig før. Der findes ikke det de ikke kan efterligne her i Kina, selv det skarpeste øje kan have svært ved at se forskel. Så man kan sige vi har fået alt det ud af Kina vi kunne og kufferterne er pakket/proppet stratetisk og klar til snart at komme hjem til Danmark og blive tømt. Og det glæder vi os til!

Vi ses snart

Maja

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kreativ i Kina

Til Fastelavn med værtsfamilierne... uhm lækkert kage bord Christina og Maria.

NDPT Håndbold hold

Regnbue tøndebånd fra den lokale skole

Hvide tøndbånd

Vi nærmer os afslutningen på vores ophold her i Kina. Programmet har været fyldt med overraskelser, både de store og de små. Alle på holdet er enige om at Kina generelt har været et super ophold, hvilket er en dejlig positiv forandring fra tidligere besøg i landet (siger x-ndpt gymnasten der rejste 5 uger i Kina for ca. 10 år siden ;-) ) Vi har igen boet hos danske expat familier, og de er rigtig gode værtsfamilier. Vi får lækker mad, bliver forkælet og passet godt på.

Kina opholdet begyndte med beskeden fra Anders der lød: “redskaberne og musikanlægget sidder fast i tolden, og de kommer nok ikke ind i landet” ok hmm… hvad gør man så når der er booket 5 fulde shows til os?  Man smutter ned på den lokale skole, og finkæmmer redskabsrummet for diverse relevante rekvisitter.  Man bruger hvad der er til rådighed, og forsøger at være kreativ med det man har.

Pigerne har lavet serier med håndbolde og hullahopringe.  Drengene har sprunget på tynde måtter, og lånt et springbræt. Gymnasterne har været utrolig omstillingsparate og gået til udfordringerne med et smil. Vi har grinet meget af det, og det er helt sikkert en af de oplevelser vi alle vil huske. Det er dog generelt sjældent, at der er to opvisninger der er helt ens, når man rejser på denne måde vi gør. Vi har lavet 111 opvisninger ind til videre.

Lige rundt om hjørnet venter Skotland, og så er det snart tid til at vende hjem til smukke Danmark. Vi glæder os.

Læs resten

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Tjekliste for kommende verdensholdsgymnaster

Til kommende verdensholdsgymnaster. Her er en lille tjekliste så du kan se om verdensholdet er noget for dig.

Du skal tage på Verdensholdet hvis du:
Kan lide at vente uden at vide hvad du venter på.
Kan lide at fryse.
Elsker at svede.
Foretrækker sandwich af hvidt toastbrød.
Kan lide at gå i det samme tøj som alle andre.
Kan klare dig med omkring 6 kg til alle dine private ting. Inkl. Toiletsager og sko.
Synes om at rejse, varme op og lave workshop i den samme ikkevaskede T-shirt.
Kan lide at køre i bus.
Elsker at bruge mange penge.
Foretrækker at stå tidligt op.
Kan lide ikke at have weekend.
Kan vende dig til ikke at vide hvilken ugedag det er.
Kan holde ud at dele alt dit privatliv med andre.
Kan tåle at stå i undertøj overfor 27 andre gymnaster.
Elsker at slæbe redskaber.
Kan lide at være sulten.
Foretrækker at lave opvisninger i kolde haller.
Og hvis du kan lide at opleve spændende steder, være del af et hold, få oplevelser og venner for livet.

;)

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | En kommentar

Varme findes dog ét sted – i toiletbrættet

Konnichiwa!

NDPT8 er nu fløjet til koldere himmelstrøg, og vi føler med jer derhjemme, som har haft kulde i flere måneder! For os var overgangen til vinter lidt af et chok, da vi fløj fra varme aftener og 35 grader i Singapore til iskolde haller og 5 grader i Japan – vel at mærke med kufferten propfyldt af sommertøj fra de seneste mdr. i solen! Varme huer, uldstrømper og vanter kom hurtigt øverst på indkøbslisten.

Men det var ikke kun temperaturdykket, vi skulle vænne os til. Vi startede nemlig ud i Mimasaka, hvor vi mødte det japanske liv fra dag 1. Masser af ris med pinde – 3 gange om dagen (!), små mærkelige fisk (-også til morgenmad!), nætter på tynde madrasser på strågulv i huse uden isolation og vægge lavet af papir. Varme findes dog ét sted – i toiletbrættet, hvilket man altså hurtigt kan vænne sig til i det kolde vejr!

Og så var der lige det med kommunikationen… For japanere taler ikke meget engelsk, så vores tegnsprog kom på prøve og miniparløren, vi havde fået i hånden, blev flittigt brugt de første dage, specielt i forbindelse med vores workshops. Så Japan er på alle måder en kæmpe oplevelse med kulturforskelle af de helt store af slagsen.

Lige nu er “hjem” Yokohama lidt udenfor Tokyo, hvor vi bor hos internationale værtsfamilier i meget vestlige hjem. Så JO, der er folk i Japan, der taler engelsk, og vi nyder nu godt af det engelske sprog, værtsfamilier, vi kan snakke med, mad uden ris og internet. – Ting vi i 3 mdr. i USA tog for givet, som vi allerede efter 3 uger i Japan savnede, og som vi nu sætter stor pris på igen her ved vores sidste ophold i Japan.

Snak om sidste, så nærmer vi os sidste stop på Verdensturnéen, og det er ikke nogen hemmelighed, at vi tænker på at skulle hjem og i høj grad også på Danmarksturnéen. Hvordan bliver det at skulle stå foran dansk publikum igen, og kan vi leve op til gymnastikDanmarks forventninger?!

Mange tanker tænkes, og selvom vi altså stadig hygger os noget så frygteligt herude i Verden, så glæder vi os selvfølgelig også til at se det danske land og folk igen. Såå.. på snarligt gensyn!

Sayonara!

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Lakrids

Der er visse ting man savner, når man er på tur. Der er visse ting man simpelthen ikke kan få fat i herude i verden. En af de ting er lakrids. Heldigvis får vi fra tid til anden besøg af Health team, forældre, søskende og venner, som gladeligt medbringer de sorte klumper.

Status: Jeg spiser simpelthen mere lakrids nu, end jeg gjorde hjemme i Danmark. Sjovt.

…mere vingummi tak…

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

Australien

Hvis Hawai’i var varmt, så var Australien skoldhed. Vi bor i Gladesville ungdomsklubs gymnastiksal, hvor vi sover på 12×12 gulvet. Klubben ligger en halv times buskørsel fra Sydney centrum, så de første par dage går med sightseeing. Foran Utzons operahus bliver vi smidt væk af vagter, der ikke vil have, vi står på hænder på trappen. Vi forsøger dagen efter igen med hele holdet i opvisningsdragter. Vores teammaneger overtaler vagterne til at det er okay, men efter et stykke tid rykker vi op i botanisk have, da trappen bliver for overfyldt med japanere, der stiller sig ind i vores billeder og laver V-tegnet. Efter 14 dage på Hawai’i og en tur til Manley Beach dagen forinden er vi en lille håndfuld, der har fået nok af strand, så vi går en tur på kunstmuseum med Rasmus som guide. Resten af dagen snuser jeg rundt med Sofie og spiser pizza med udsigt til operahuset. Efter lidt fritid i Sydney er resten af programmet for Australien præget af mange fulde shows samt et par træninger. Obligatorisk morgentræning kigger forbi igen, da Mikkel vi have os i endnu bedre form. Et par workshops bliver det også til, samt en varm, varm, varm opvisning i middagssolen på Darling Harbour. Hurra for solcreme og gratis vand på caféerne. Et af vores megaplus felter punkterer. Højest sandsynligt fordi luften pga. varmen havde udvidet sig for meget. Derudover er det svært at vende sig til venstrekørsel, og opmærksomhed er påkrævet når vores longboards findes frem.

Fra Sydney tager vi videre til Newcastle, kendt for sin kulhavn. Vi er 5 drenge der overnatter en enkelt nat hos Simon og Penny. To øl og en madras på gulvet, er alt vi behøver. I Newcastle er der trænerkonference, drengene på holdet demonstrerer dansk Spring-rytmegymnastik og min workshopgruppe laver derefter en trænerworkshop med en flok instruktører, der ingenting gider. Det er svært at undervise i modtager- og springteknik, hvis ikke deltagerne har lyst til at prøve. Jeg stopper workshoppen en halv time før tid. Aftensmad bliver indtaget et sted hvor klipklapper og undertrøjer ikke er tilladt. Vi forventede derfor lidt finere mad, men friturestegt kylling og pomfritter går ikke ind under den kategori.

Holdet besøger Taree, hvor jeg bor hos Saffron 11 år + familien. Oprindeligt skulle jeg have boet med andet sted, men faldt over en kat. Halvdelen af holdet laver minishow og deltager i tømmerflåderæs på Australia day. Drengene vinder ræset med strategien: To både. En blokerer modstanderne, den anden går efter sejren. Vi vinder samlet 325 dollars til holdet. De 100 vinder pigerne for at se bedst ud og 25 dollars for en 3. plads i damernes ræs. Solen brænder, så solcreme bliver brugt flittigt, mens jeg bekymret tænker på mit vasketøj, der hænger udenfor og måske bliver afbleget i solen. Dagen slutter med pool og barbecue.

Vi fortsætter til byen Dobbo, hvor jeg sammen med Stefan bor hos en Sydafrikansk familie. Moderen Lynn kører i højeste gear hele tiden, og der mangler ingenting. Vi bor i et kæmpe værelse med to dobbeltsenge, eget bad og sågar en opvaskemaskine til det lille tilhørende køkken. På besøg er også bedsteforældrene fra Sydafrika. Bedstefar driver en kvægfarm og har skudt 4 ud af de afrikanske legendariske 5. Han mangler kun næsehornet. Knægten Arthur er nok den klogeste 10-årige, jeg nogensinde har mødt. Han kan svare på alle mine spørgsmål om Australien og spørger selv meget ind til os. Franko på syv spørger også meget energisk ind til hvilke spil, jeg har på min ipod. Vi har tre tallerkner til morgenmaden og serviet i glasset. Drengene bliver kastet rundt i baglænder i poolen, og da vi forlader Dobbo får vi en lille plysløve og en girafnøglering. I Dobbo laver vi to shows på en dag. Bedstefaderen er meget imponeret og hepper meget højt. Han nævner igen og igen hvor smukke piger, vi har på holdet, og hvor pæne deres ben er. I Dobbo når temperaturen den ene dag op på 42 graders varme. Pyh.

Efter Dobbo rykker vi til Orange, hvor vi laver et enkelt show og overnatter en enkel nat hos værtfamilier. Jeg bor med Jacob hos skolelærerne Haley og Derek, og deres dreng og pige, der formår at sige ingen ord overhovedet mens vi er der.

Vi har en sidste dag i Gladesville før Singapore. Den går med workshop på en lokal skole. Med en australsk befolkning hovedsageligt bestående af rødhårede personer (overdrivelse fremmer forståelse) er det interessant, at man kan samle så mange mørkglødede elever på et sted. Man følte sig helt tilbage i de mindre pæne kvarter i USA, hvor hængerøv, hanekam og groft sprog dominerer. Eleverne var dog meget samarbejdsvillige, og workshoppen står tilbage som vellykket. Skoleopholdet blev afrundet at en lille times show i en 30-32 graders varm sal. Udenfor var luften så varm at en brise formåede at varme frem for at afkøle. Dagen afsluttes med en lille fest i Gladesville Gym.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar